Kløgtige tyve har fulgt med i Anni Fønsbys og Erik Damgaards færden i forbindelse med den igangværende retssag mod Anni. Nyheden om, at parret opholdt sig Odense fik tyvene til at aflægge besøg i kendis-parrets tomme villa, der ligger nord for København.

Mens Anni afhøres i retten i Odense, er Erik taget tilbage til Sjælland for at få styr på indbrudssagen.
Anni Fønsby er tiltalt for rufferi og er derfor til afhøring.
Lene Nystrøm Rasted, eller slet og ret Aqua-Lene, smider tøjet i den nye udgave af norske Elle.

Hun fortæller til Elle, at hun er mere tilfreds med sin krop nu end for 10-20 år siden. Hun fortæller også, at hun kun har fået foretaget et enkelt kosmetisk indgreb – silikone i brysterne. Og hun er glad for sine bryster.

Den danske landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson stopper. Han kommer ikke længere til at lede slaget, når Danmark skal ud på grønsværen og forsvare de rød-hvide farver. Jon Dahl siger, at det var en beslutning, der krævede grundige overvejelser. Allerede inden VM-slutrunden i Sydafrika havde tankerne været oppe og vende.
Nu er det dog definitivt slut. Jon Dahl Tomasson har spillet 112 landskampe og scoret 52 mål.
Først i 2011 kan fans af X Factor-vinderen Thomas Ring høre det album, som han vandt i tv-sangkonkurrencen i foråret. Kun for ganske nylig har Thomas, hans mentor Pernille Rosendahl og Sony Music givet sig i kast med at lytte til de numre, som Thomas har skrevet.
I mellemtiden kan Thomas og andre X Factor-deltagere opleves på Skanderborg Festivalen på lørdag den 7. august.


Danske U2-fans kan ånde lettet op. Bono er “fit for fight” til koncerterne i Horsens, hvor U2 spiller den 15. og 16. august. Det har Bono netop meddelt i en video på U2s hjemmeside. I videoen, hvor de øvrige bandmedlemmer The Edge, Larry Mullen Jr. og Adam Clayton også medvirker, undskylder Bono samtidig for aflysningerne i USA.
Da den britiske sangerinde Cheryl Cole kollapsede for en uge siden skyldtes det en særlig farlig gren af tropesygdommen malaria.
Så blev det officielt. Fodboldspiller Nicklas Bendtner og baronesse Caroline Flemming venter barn sammen. Dermed er der ikke længere tale om rygter. 22-årige Bendtner har samtidig bekræftet rygterne om ægteskab med den 13 år ældre baronesse, der i forvejen har to børn fra sit tidligere ægteskab. Det gjorde han på sin hjemmeside.